1577-10-14 Lunds Domkapitel Äktenskapsmål

Niells Gyding
Adulter & Adultera reconciliatj .
Niells Gudmundsönn i Giemsiö,
Sententia lata pro Coniugio, post Consuetudinem 14 septimanarum, à
solennj Copulatione, facta prius desponsatione in ætatæ sponsæ
immatura, & quibusdam Consanguineis non plenè tum

Consentientibus .

Wor skickitt for oss thenne breffuisere Niells Gudmundss i Giemßiö Oc vor i rette steffnd aff sinn Echte höstruff Boeld Jense Datther , Som klagendis berette Oc gaff tillkiende att hun haffde væritt hannom giffuen Oc troloffuitt wdj hendis Vnge Aar , Oc foren hun var kommen till sinn laffue allder, ther hun var Menn fiortthenn Aar gammell , Oc att samme troloffuelse vor skeedt emod hendes slegts Oc Venners sambtÿckte formedelst en hendes fadirsösters sönn vid naffnn Hanns Laffuenn , huilckenn hun meentte eÿ burde att raade for hendes gifftermaall, Oc siiden der de hagde nogenn tid seddit wdj feste, haffuer hand hende mett vold förtt till kierke , Oc laditt seg ther Vihe ved hende emod hendes villie ,

Till huilckenn anklage for ne Niels Gudmundssenn suarede, Oc berette, att Endog for ne Boeld war nogedt Vngh ther hun bleff hannom giffuenn, Saa var dog saadant skeed nogle Aar forenn , the bleffue Vihde tillsammenn , huilckitt var vid iij Aar effter troloffuelsenn , Oc om hun end wdj thenn förste troloffuelse haffde værit nogett Vng , saa vaar hun dog siidenn mere till alders kommen , ther hun offte baade för end de vihdes, naar the indbÿrdes baade gaffue oc Annammede aff huer andenn gaffuer , Som festefolck pleier att giöre, och saa wdj kierkenn Oc prestens neruerelse ther the bliffue Vihde, haffde mett sinn egen frij vilge hannom sambtÿcktt Oc beiagett att haffue till Echte, Men thett hun sagde att Hanns Laffue eÿ skulde haffue hendes giffthermaall att vulde , Saa var ther ingenn mands personn, ther tha kunde staa nermer, eller var bequem till, att være hendes Verge, anden end hand Som var hendes fadersöster sönn , Oc huad hand tha giorde , var alltsammenn giortt, hende till thett beste, Oc eÿ hand helder tha ene sambtÿckte ther wdj, Men ther var ingenn aff hendes slegtt, Som tha nogett th. emod sagde, Saa haffuer eÿ helder for ne Hans Laffue nogenn tid ther effter væritt thenne troloffuelse emod,

Huad thett vold som hun paaklagede var anrörendis, haffde hand vell hafftt nogle Vnge karlle med seg ther hand hendhe hende fraa sinn fadersösters gaard, Oc hun fulde hannom till kierkenn, Men hand haffde hende tha huerckenn slagitt eller Dragitt, eÿ heller truid eller nöd ther till, Menn aleniste hende kierligenn ombedit att hun föllge villde, Oc ther hun suarede oc lod segh tÿcke hun eÿ ville thenn dag seg vid hando vihe lade, skall hand haffue sagtt, thu kant dog fölge mig, thu thaar nest guds hielp fange itt andit oc bedre find , Oc ther the var komne till kirckenn, Oc mand hende hartt ombedit, hun dog ville lade sitt sind smelthe, och giöre thett hendes festemand nu aff hende haffue ville, haffuer hun selff begieredt houidtsölff oc smöcke till att rede seg medtt, Oc er saa gangenn till kircken oc ladet seg Vihe,

Oc haffuer hun dog aff Sogneprestin Hederlige Mand Her Lauritz wdj Giemsiö væritt icke engang, Men offte tillspurdt, om hun for ne Niels frij villie, medtt beraadhu, Oc aff sitt gandske hierte sambtÿckte, Oc tha alltid suarede Ja, Men ther hun tillspurdes om hun nogenn anden haffde troloffuitt, suarede hun neÿ, Oc atther om hun ville leffue oc skicke seg emod for ne Niells , som en Dannequinde burde emod sinn hosbonnde, haffuer hun suared Ja, huor effter the ere bonde i the hellige trefalldighedz naffnn tilhobe Vihde, Oc samme dag effter gammell loulig seduane, haffue druckitt Bröllup,

Thette saa att være, beuisde mett thuende obnne beseglede breff, thett eene vdgiffuitt aff Sogne prestin, her Lauritz, thett andett aff xij mend wdj Giemsiö sogenn, vnder kirckens indsegle, huilcke samme Söndag offueruore Oc paahörde, ther saadann Vihelse i kirckenn erskeett , huilcke vidnesbÿrd ÿdermere formellder , att for ne Niells Oc Boeld sed[e]n Haffuer leffu[e]d nogett tid (Som var hedenn vid xiiij Wger) kierligenn Oc vell tillhobe, Oc eÿ nogenn aff theris Neboer eller andre Sognefolck, haffuer nogen thid formercktt nogenn wsemme, att være thisse ij vngefolck imellom, förend thett hördis oc röchtedis obenbare , att for ne Boelld var vigedt fraa sinn hosbonnde till sinn fadersöstir igenn, epther som for ne breff, thzte viidere indeholder Oc forklarer . Oc ther for ne Boelldt eller nogenn aff thennom , som her tillstede vore, Att suare medt hende, inthett kunde her emod siighe, Oc hun bleff tillspurdt , om hun Viiste for ne Niells nogett andet att skÿllde , lod hun seg hörde had haffde oc verrit nogett haard emod hende, thenn lille stund the sammen vore , Ther hand dog sagde neÿ thill, Oc hun ingen beuisning viiste att före emod for ne Niells andett end att nogle som vore her i dag med hende lode seg höre, att the icke haffde sambtÿcht i saadant Echteskaff , Dog somme vore hende aldeles vildfremmede till , oc somme kunde være hendes slecht, dog stod hende icke sÿnnderlige nær , Men Vÿ lagde oss hart her iblantthennom att forlige , huilckett var aldeles forgeffues, Oc effter att sagenn nu nogle gange haffde værit indsteffnd, for oss i rette , Oc begge parther var tillstede , tha vaare the baade dom begierendis , Thj bleff ther saa paasagdt epther beretning, vidnesbÿrd Oc thenne sags leÿlighed , Att Endog for ne Boeld kunde væritt nogett Vng ther Niells hende troloffuede , Oc epther troloffuelsenn var vell kommen nogenn wsemme hanno Oc hende ÿmellom , Saa vaare Oc nu nogen aff slechten bleffuen for ne Niells nogenn affgunstig , Dog efferdj nogenn haffuer imod sagtt, ther the troloffuedis , oc sedenn ere gaffuer giffne thennom imellom paa begge siider effter festefolchis seduane, oc nogen er thid lang venskaff holdett, eÿ er helder beuist , att hand mett vold haffuer hende till kirckenn fördt, Men fast helder , att saadant er skett mett hendes gode villie, i thett hun selff haffuer begieredt smÿcke att reidis mett till kirckenn, oc offte værit aff Sogneprestin tillspurdt , om hun aff sitt gantske hierte sambtÿchte for ne Niells, Oc hun altid suarede Ja , Oc maatthe tha saa vell sagdt ney som Ja, Om hun icke haffde villett haffue hannom , Oc hun var paa samme thid icke barnn , Saa haffue the oc Druckitt Bröllup, Oc leffued siidenn tilhobe Erligenn Oc vell wdj xiiij wger sambfeld , Oc ingen haffr hörtt 5 nogenn wsamdrechtighed thennom emellom tha kunde Vÿ eÿ andet affsige for rette , end att for ne Niells Oc Boeld ære rette Echtefolck for gud Oc menniskenn , Oc bör tilhobe att bliffue , Oc slegt Och Venner paa begge siider, skulle seg ther wdj legge att saadant tuist Oc wsamdrechtighed , huilcken wdenn all thuiffuell kommer vdaff dieffuelenn , som er Echteskaffs oc all ære oc dÿgds affsagde fiende , Oc siiden ÿppis Oc vdspredis ved onde Menniske, motte affskaffes Oc fred och enighed , som thett seg bör emellom thesse thuende vnge Mennisker , hoss huilcke er end nu ett gott haab att Stifftes Oc formenis Till vidnesbÿrd

Transkriberat av Mikaël Stenelo

Lämna en kommentar